onsdag den 13. august 2008

Resultater fra CEBRA/ Tækker konkurrencen juni 2008


Billeder fra præmieoverrækkelsen fredag d. 27 juni 2008.
Borris Borman Jensen (Inst. 2), Peter Boe Hauggaard-Nielsen (Tækker Group) og Carsten Primdahl (CEBRA) holder tale og takker for et godt og inspirerende samarbejde med de studerende på Institut 2, By og Land.
Der er modtaget 22 projekter. De vil blive arkiveret i forbindelse med det videre udviklingsarbejde med Elev Bakke.


Tak for indsatsen!



1. Præmie - Innovative Elev



Titel: ”Innovate Elev” af Louise Bjørk

Vinderprojektet formår på forbilledlig vis at indfri konkurrencens krav. Gennem et enkelt greb etableres en såkaldt grøn lunge, hvor en stor bredde af bæredygtige programmer krydses med mere rekreative programmer. Den grønne lunge sikrer det bæredygtige aspekt, mens de nydeligt bearbejdede byområder skaber fortætninger af aktivitet. Hermed opstår en fin balance der virker overbevisende og troværdig. Projektet er smukt illustreret og rigt detaljeret fra det overordnede greb til bebyggelsen, og fremstår alt i alt som et helstøbt og fint gennemført projekt.
Projektet blev præmieret med 10.000 kr.

2. Præmie - Sustainable Infrastructure


Titel: ”Sustainable Infrastructure” af Signe Rabølle Nielsen

Projektet fremhæves for sine let tilgængelige men meget omhyggelige analyser, undersøgelser og kortlægninger af konkurrenceområdets landskabelige, infrastrukturelle og bymæssige kontekst.
Forslagets idé med at sammenflette de urbane og ’naturlige’ systemer til en blå/grøn landskabsplan for den kommende by ved Elev er et yderst relevant bidrag til formuleringen af nye bæredygtige byudviklingsstrategier.
Projektet blev præmieret med 8000 kr.

3. Præmie - Green Diversity


Titel: ”Green Diversity” af Søren Bech Martinussen og Simon Lyager Poulsen

Projektet præmieres for sine strategier og visioner for implementering af bæredygtige byudviklingsprincipper. Projektets sammentænkning af nye bæredygtige teknologier med landskabelige kvaliteter og rekreative muligheder ses som et væsentligt bidrag til formuleringen af nye bæredygtige byudviklingsstrategier.
Projektet blev præmieret med 6000 kr.

tirsdag den 12. august 2008

Delt 4.Præmie - An Eco Method

Titel: ”An Eco Method” af Anette Kold Kristiansen

Projektet bidrager med en metode i arbejdet med øko-urbanisme, som er skalerbar og indrettet til at kunne bruges i forskellige planlægningsopgaver. Metoden er ikke et formgenererende værktøj, men egner sig til at synliggøre de lag og komponenter, der kvalificerer et projekt til at være bæredygtigt.
Projektet rummer et omfattende analysearbejde, som betoner processen blandt de involverede som vigtig for bæredygtigheden og et casestudie knyttet til forstaden, som illustreres gennem tre scenarier for et test-site.

Projektet blev præmieret med 3000 kr.

Delt 4.Præmie - Den urbane Skov

Titel: ”Den urbane Skov” af Maria Christine Andersen og Stine Lund Hansen

Projektet argumenterer for en redefineret grøn forstadsurbanisme som alternativ til de (århusianske) forstæder, som er frataget deres nærlandskab. Projektet søger at skabe en by, som er CO2 neutral ved at plante og så skov som sammenbindende landskabstypologi. H% (hortodensitet) indgår sammen med B% (bebyggelsesdensitet) i programmeringen. Det præmierede projekt rummer en gennemført analyse af skoven som generel og konkret struktur i Elev. Byen implementeres over tid gennem forskellige centre som byudviklingsrum i den med tiden opvoksede skovstruktur.

Projektet blev præmieret med 3000 kr.

Indkøb - Rurban Living

Titel: ”Rurban Living” af Katja Engel Zepernick og Johanna Ferrer Guldager

Hensigten er at skabe bæredygtige rammer for forstadslivet, hvor byen, boligen og landskabet knyttes sammen gennem en beplantnings- og dyrkningsstrategi. I den nye forstad Elev sættes fokus på lokal fødevaredyrkning, som mindsker transportbelastning og fremmer sundhed og social interaktion. Der foreslås en frugtrute, et lokalt stisystem, som forbindes med det regionale stinet.

Projetket blev præmieret med 1000 kr.

Indkøb - Sunde Rum

Titel: "Sunde Rum" af Hanna Rehling

Projektet er stærkt i sit fokus på at transformere undersøgelser om sundhedsfremmende rum til et brugbart planlægningsværktøj. Undersøgelsesarbejdet rummer store potentialer i arbejdet med den rekreative planlægning i og mellem forstæderne.
Projektet blev præmieret med 1000 kr.

Indkøb - Goodbye Ladders




Titel: Goodbye Ladders, af Anders Krogdal og Sune Rieper
Projektet skal fremhæves for kombinationen af de grundige analyser, og deres brug af identitetsbærende nærlandskaber på såvel masterplanniveau som i delområderne. Hermed sikres både en mental forankring til landskabet, og en fleksibel byudvikling.
Projektet blev præmieret med 1000 kr.

Indkøb - Suburban Living



Titel: ”Suburban Living” af Marianne Brandt Bundgaard

Projektets forslag til gentænkning og revision af eksisterende typer af parcelhusbebyggelser bidrager med en række helt håndgribelige principper for bæredygtig retrofitting, som dommerkomiteen har fundet meget relevant.
Projektet blev præmieret med 1000 kr.

Indkøb - Relevate


Titel: "rELEVate", by Dana Meier

By studies of the structure of Danish historical villages and their localization in the landscape combined with studies of farm typologies this project proposes a new village of Elev based on existing landscape and infrastructure. Building structure takes its stand in modern blocks based on the historical farms. The project contains a lot of possibilities for sustainable social interaction.The project was awarded 1000 dkk.








Hædrende omtale

Titel: Commuter City
Studerende: Trine Lybech Madsen

Hædrende omtale

Titel: Centerets Intensitet
Studerende: Simon Rune Sørensen

Hædrende omtale




Titel: Barriereløs

Studerende: Mads Thomsen

Blog-arkiv