TÆTTERE OG GRØNNERE/DENSER AND GREENER

Byer over hele jorden vokser hastigere end nogensinde. Netop i år regner man med at bybefolkningen vil overstige landbefolkningen i antal, og tendensen fortsætter. Denne urbanisering foregår ved forskellige hastigheder, men billedet er generelt, og også i Danmark flytter befolkningen fra landet til byen. Den kraftigste tilvækst sker i de større byer og prognoser viser at Århus inden for de næste 25 år vil vokse med op mod 75.000 indbyggere.
Bosætningstendenserne viser at mange gerne vil bo i og omkring de større byer. I Århus har boligpriserne inden for ringgaderne nået et niveau som ligger over mange menneskers økonomiske formåen. Mange af dem som gerne vil bo i byen har ikke råd til det. Studerende, nyuddannede akademikere, iværksættere osv., er grupper der traditionelt har bidraget til "det gode byliv", som forbrugere af de mange tilbud der findes i de større byer. Mange bevæger sig derfor langt for at benytte sig af kulturtilbud, indkøbsmuligheder og tage del i bylivet. Resultatet er bl.a. en enorm trafikbelastning med store konsekvenser for miljøet og et konstant behov for udbygning af infrastrukturen.
Århus Kommunes byvækststrategi opererer med to hovedprincipper: Byudvikling som dækker fortætning og by-omdannelse i eksisterende byområder og Byvækst som dækker inddragelse af nye arealer. Langt den største udvikling kommer til at foregå på nye arealer i byens periferi, som udbygning af de eksisterende forstæder, og der vil blive behov for op mod 50.000 boliger i løbet af de næste 25 år.
Selvom mange gerne vil bo i byen opfylder det traditionelle parcelhuskvarter stadig boligdrømmen for mange mennesker. Men efterspørgslen og et stadigt stigende arealbehov truer med at underminere de kvaliteter parcelhuskvarteret kan tilbyde. Fællesskab med ligesindede, tryghed, den friske luft og nærheden til det grønne må tilbydes i nye rammer.
Byliv, bosætning og natur er de grundlæggende elementer, som må bringes sammen i Fremtidens Forstad. Vi må gentænke forstaden og planlægge med bæredygtighed, som en grundlæggende forudsætning! I Fremtidens Forstad skal vi derfor bo både tættere og grønnere.

BÆREDYGTIGHED/SUSTAINABILITY

Bæredygtig udvikling handler om at skabe betingelser for det gode liv. For at opnå bæredygtighed skal der skabes balance i samfundet; en balance der skal ses som summen af både miljømæssige, sociale, økonomiske og kulturelle forhold. Fremtidens byer må planlægges så de fordrer denne balance og indeholder den dynamik, der er nødvendig for at sikre kvalitet i udbygningen.

Men hvilke konkrete udfordringer står vi overfor når vi skal planlægge Fremtidens Forstad?

Og hvordan kan vi gøre disse udfordringer til operative redskaber i arbejdet med at skabe den bæredygtige by?

COMMUNITY BUILDING

Hvis vi skal trives i en by, er det vigtigt, at vores lokalsamfund har en overskuelig størrelse. Det er i nærmiljøerne at hverdagslivet udspiller sig, både hvor vi bor, hvor vi arbejder og hvor det kulturelle liv udspiller sig. Hvis vi skal føle tilknytning til et sted, må det kunne imødekomme forskellige gruppers livsstile og behov. Men det er ikke nok at skabe funktionelle boliger og gode indkøbsmuligheder. Summen af lokalsamfundets elementer skal være en meningsfuld og identitetsbærende ramme om hverdagslivet. En ramme som virker befordrende for sociale netværk og understøtter en kvartersdannelse.

Hvordan skaber vi både balance og diversitet i et byområde, og hvordan sikrer vi kontinuitet i den givne beboersammensætning?

Hvordan skabes de bedste betingelser for udviklingen af et lokalsamfunds selvforståelse?

MOBILITET/MOBILITY

Privatbilismen er en forudsætning for de forstæder vi kender i dag, men den stadig stigende bilisme er også en af de største syndere i miljøbelastningen, og den motoriserede livsstil påvirker folkesundheden. Fremtidens Forstad må udvikles så den tilgodeser den kollektive transport og virker befordrende for den lette trafik. POD (Pedestrian Oriented Development) er en værdibaseret tilgang til byplanlægning, som fokuserer på livsstil og miljø. Målet er at motivere fodgængertrafik og tilgodese de lette trafikanter. Dels som et redsskab til at skabe levende og sunde byer, dels for at motivere legemlig bevægelse frem for bilisme. Fremtidens Forstad må have en størrelse og en struktur som gør bilen overflødig.

Hvordan skaber vi øget fokus på de lette trafikanter i udviklingen af vores byer – ikke blot i den konkrete byplanlægning, men også i befolkningens bevidsthed?

Hvordan skaber vi en by, der motiverer brugen af kollektiv trafik, prioriterer de lette trafikanter og ideelt set gør bilen overflødig?

Hvordan kan privatbilismen reduceres uden at vores mobilitet hæmmes?

DE ÆNDREDE FAMILIEMØNSTRE/CHANGE OF FAMILY PATTERNS

Den traditionelle kernefamilie har fået konkurrence af helt nye kategorier, som har deres egne krav og ønsker, til hvilke rammer livet skal leves i. Singles, DINKs (Double Income No Kids) og pendlere bruger alle hjemmet og byen på vidt forskellige måder og de ændrede familiemønstre stiller nye krav til vores byer og boliger. Hvis man vil imødekomme den stigende diversitet i befolkningens livsførelse må man planlægge efter den. En mangfoldig beboersammensætning kan ligeledes være med til at sikre den sociale og kulturelle bæredygtighed.

Vi ændrer behov flere gange i livet og den ene livsstilssituation afløser den anden. Hvordan kan vi skabe boliger der løbende tilpasser sig vores behov?

Hvordan kan ung og gammel få udbytte af at bo dør om dør, og hvilke faciliteter kræver det?

(FRI)VÆRDI?/EQUITY VS. EQUALITY?

Der vil i fremtiden blive behov for et stort antal boliger, der er økonomisk tilgængelige, i og omkring de større byer. Der er i dag samfundsgrupper, hvis økonomiske formåen gør dem ude af stand til at bosætte sig i de store byer, hvor deres kompetencer og tilstedeværelse ellers er efterspurgt. Nyuddannede akademikere, studerende og iværksættere er en vigtig ressource for den konkurrencedygtige by, men netop disse grupper er som typiske førstegangskøbere, uden friværdi, udelukket fra boligmarkedet i de større byer. I Fremtidens Forstad må der skabes billige boliger i attraktive miljøer med gode transportmuligheder til erhvervsområder og uddannelsesinstitutioner.

Hvordan kan grønne boligformer gøres ligeværdige og i sidste ende mere rentable end de traditionelle?

Kan boliglån være grønnne?

Kan vi skabe boligformer, der gør ejerskab muligt for alle samfundsgrupper og skaber en mere mangfoldig sammensætning i boligområderne?

VEDVARENDE ENERGI/RENEWABLE ENERGY

Vi bruger mere og mere energi, og den måde vi indretter vores byer og boliger på, har stor betydning for vores forbrug. Hvis vi skal nå vore egne målsætninger om at begrænse miljøbelastningen, må vi tænke nyt. Der ligger en stor udfordring i at minimere energi- og ressourceforbruget i anlægsfasen og driften af vores byer. Derfor er ressourcebevidst planlægning og design med fokus på arealforbruget centralt i udviklingen af Fremtidens Forstad.

Hvordan kan vedvarende energi gøres til den foretrukne energikilde?

Hvordan gøres det attraktivt at reducere energiforbruget i private husstande?

Hvordan nedbryder vi de barrierer, som forhindrer, at de mange progressive initiativer indenfor miljørigtigt byggeri omsættes til praksis?

DE ÆLDRE BLIVER ÆLDRE/OLDER PEOPLE GROWING OLDER

I de kommende år vil de ældre komme til at udgøre en større del af befolkningen, end de gør i dag. Denne ændring i befolknings-sammensætningen får konsekvenser for hele samfundet, og i forhold til bylivets tilbud og funktioner er det en vigtig pointe, at fremtidens ældre er nutidens unge! Disse temaer er relevante, da de stiller nye krav til den måde vi tænker både byer og boliger på. Fremtidens Forstad skal være en by hvor mobilitet og nærhed er vigtige kvalitetsparametre.

Hvordan sikrer vi, at det stigende antal ældre får opfyldt de nødvendige behov, uden at det kolliderer med, eller indskrænker andre gruppers behov?

Hvordan kan byplanlægningen bidrage til at aktivere den ressource, som de ældre udgør for samfundet selvom de har forladt arbejdsmarkedet?

BRIGHT GREEN

Begreberne bæredygtighed og bæredygtig udvikling er de seneste år blevet omdrejningspunkt for diskursen omkring den menneskelige civilisations påvirkning af kloden, dens følger og hvordan disse problemstillinger håndteres i fremtiden. På grund af begrebets uklare definition knyttes bæredygtighed i manges bevidsthed stadig til traditionel miljøaktivisme, der orienterede sig mod bagudrettede løsninger. Men indenfor de sidste år er mange miljøforkæmpere begyndt at orientere sig i den modsatte retning. Som kontrast til de mere pessimistiske fremtidsudsigter blev den nye bevægelse døbt Bright Green. Her er målet at opnå økologisk bæredygtighed uden at reducere, ja snarere øge, potentialet for økonomisk vækst. Bright Green betragter teknologien som kilden til de kreative løsninger, der kan skabe de nødvendige forandringer i vores samfund. I dette lys kan en bæredygtig udvikling realiseres ved at benytte sig af videnskabelig forskning, innovativt design og kulturel evolution som redskaber.