Et udstillingssted. Et bosted. Et mødested. Et arbejdssted. Et legested. Et opholdssted. Et spisested. En forbindelseslinie, hvor byen møder havnen. Hvor trafikken møder og krydser bygningen. Hvor arbejdet møder fritiden. Hvor mennesker i alle aldre møder hinanden. Det er intentionerne med Bryghusprojektet, der nu er offentliggjort som dispositionsforslag.
Projektet består af et multifunktionelt hus med en række udadvendte aktiviteter – primært initieret af Dansk Arkitektur Center/DAC - café og restaurant, boliger, kontorer til Realdania og til udlejning. Hertil kommer et underjordisk P-anlæg.
Udgangspunktet har været at samle en række aktiviteter omkring ét hus, og at dette hus bliver af exceptionel bymæssig og bygningsmæssig kvalitet. Samtidig skal huset samt opholds- og legearealerne bidrage til at skabe mere liv i kvarteret omkring Bryghusgrunden og til at styrke forbindelsen mellem indre by og Københavns havn.
Læs mere her: http://www.realdania.dk/Presse/Pressemeddelelser/Pressemeddelelser+2008/Bryghusprojekt07-04-08.aspx
Ingen kommentarer:
Send en kommentar