Hos BMW mener man at brint er det bedste bud på en CO2 neutral fremtid. Dr. Klaus Töpfer, generaldirektøren i FN’s Miljøprogram forklarer hvorfor han mener at brint er fremtidens energibærer.
Det rigtige valg af materialer er en essentiel del af processen mod den bæredygtig by. Bæredygtige byggematerialer har før i tiden været forbundet med større omkostninger end traditionelle byggematerialer, men dette billede er under forandring.
Byer over hele jorden vokser hastigere end nogensinde. Netop i år regner man med at bybefolkningen vil overstige landbefolkningen i antal, og tendensen fortsætter. Denne urbanisering foregår ved forskellige hastigheder, men billedet er generelt, og også i Danmark flytter befolkningen fra landet til byen. Den kraftigste tilvækst sker i de større byer og prognoser viser at Århus inden for de næste 25 år vil vokse med op mod 75.000 indbyggere.
Bæredygtig udvikling handler om at skabe betingelser for det gode liv. For at opnå bæredygtighed skal der skabes balance i samfundet; en balance der skal ses som summen af både miljømæssige, sociale, økonomiske og kulturelle forhold. Fremtidens byer må planlægges så de fordrer denne balance og indeholder den dynamik, der er nødvendig for at sikre kvalitet i udbygningen.
Privatbilismen er en forudsætning for de forstæder vi kender i dag, men den stadig stigende bilisme er også en af de største syndere i miljøbelastningen, og den motoriserede livsstil påvirker folkesundheden. Fremtidens Forstad må udvikles så den tilgodeser den kollektive transport og virker befordrende for den lette trafik. POD (Pedestrian Oriented Development) er en værdibaseret tilgang til byplanlægning, som fokuserer på livsstil og miljø. Målet er at motivere fodgængertrafik og tilgodese de lette trafikanter. Dels som et redsskab til at skabe levende og sunde byer, dels for at motivere legemlig bevægelse frem for bilisme. Fremtidens Forstad må have en størrelse og en struktur som gør bilen overflødig.
Den traditionelle kernefamilie har fået konkurrence af helt nye kategorier, som har deres egne krav og ønsker, til hvilke rammer livet skal leves i. Singles, DINKs (Double Income No Kids) og pendlere bruger alle hjemmet og byen på vidt forskellige måder og de ændrede familiemønstre stiller nye krav til vores byer og boliger. Hvis man vil imødekomme den stigende diversitet i befolkningens livsførelse må man planlægge efter den. En mangfoldig beboersammensætning kan ligeledes være med til at sikre den sociale og kulturelle bæredygtighed.
Der vil i fremtiden blive behov for et stort antal boliger, der er økonomisk tilgængelige, i og omkring de større byer. Der er i dag samfundsgrupper, hvis økonomiske formåen gør dem ude af stand til at bosætte sig i de store byer, hvor deres kompetencer og tilstedeværelse ellers er efterspurgt. Nyuddannede akademikere, studerende og iværksættere er en vigtig ressource for den konkurrencedygtige by, men netop disse grupper er som typiske førstegangskøbere, uden friværdi, udelukket fra boligmarkedet i de større byer. I Fremtidens Forstad må der skabes billige boliger i attraktive miljøer med gode transportmuligheder til erhvervsområder og uddannelsesinstitutioner.
I de kommende år vil de ældre komme til at udgøre en større del af befolkningen, end de gør i dag. Denne ændring i befolknings-sammensætningen får konsekvenser for hele samfundet, og i forhold til bylivets tilbud og funktioner er det en vigtig pointe, at fremtidens ældre er nutidens unge! Disse temaer er relevante, da de stiller nye krav til den måde vi tænker både byer og boliger på. Fremtidens Forstad skal være en by hvor mobilitet og nærhed er vigtige kvalitetsparametre.
Begreberne bæredygtighed og bæredygtig udvikling er de seneste år blevet omdrejningspunkt for diskursen omkring den menneskelige civilisations påvirkning af kloden, dens følger og hvordan disse problemstillinger håndteres i fremtiden. På grund af begrebets uklare definition knyttes bæredygtighed i manges bevidsthed stadig til traditionel miljøaktivisme, der orienterede sig mod bagudrettede løsninger. Men indenfor de sidste år er mange miljøforkæmpere begyndt at orientere sig i den modsatte retning. Som kontrast til de mere pessimistiske fremtidsudsigter blev den nye bevægelse døbt Bright Green. Her er målet at opnå økologisk bæredygtighed uden at reducere, ja snarere øge, potentialet for økonomisk vækst. Bright Green betragter teknologien som kilden til de kreative løsninger, der kan skabe de nødvendige forandringer i vores samfund. I dette lys kan en bæredygtig udvikling realiseres ved at benytte sig af videnskabelig forskning, innovativt design og kulturel evolution som redskaber.
