tirsdag den 8. april 2008

Stærk satsning på Lollands landdistrikter

Lolland Kommune har udsendt følgende pressemeddelelse:
Lolland Kommune og Realdania har nu fundet de fire overskrifter, som demonstrationsprojekterne i MULIGHEDERNES LAND skal falde inden for. Gennem satsninger på sanering af dårlig boliger, herregårdsarven, bosætning og energi vil Lolland Kommune og Realdania gøre det mere attraktivt at bo og bosætte sig i Lollands landdistrikter.

På et møde i Erhvervs- og Kulturudvalget den 1. april blev det besluttet at arbejde videre med fire overskrifter på mulige demonstrationsprojekter.

Projektet MULIGHEDERNES LAND er et samarbejde mellem Lolland Kommune og Realdania. Formålet med projektet er at finde nye veje til udvikling af landdistrikterne i Danmarks yderområder. Det skal ske gennem demonstrationsprojekter, der kan gøre det mere attraktivt at bo eller bosætte sig i Lolland Kommunes landdistrikter.

Læs mere her: http://www.realdania.dk/Presse/Pressemeddelelser/Pressemeddelelser+2008/Lolland+02-04-08.aspx

Ingen kommentarer:

Blog-arkiv